Sådan påvirker det økonomien, når du får et barn

En baby betyder et helt nyt liv og helt nye udgifter. Læs her, hvordan du kan justere dit forbrug, og få overblik over, hvad et barn, barsel, børneopsparing og børnepenge betyder for din økonomi.

Ny hverdag og nye udgifter

Når familien forøges, kan det vende op og ned på tilværelsen. Udover en ny hverdag medfører det også nye udgifter, der påvirker den daglige økonomi. 

Når man står med en lille baby, opdager man, hvor fantastisk en oplevelse, det er at blive forældre. Men mens man går der i sin babyboble, skal man lige pludselig til at forholde sig til en ny økonomisk virkelighed. Bare sådan noget som bleer er en udgift i sig selv. 

Sådan kommer du godt i gang

Få overblik over din økonomi med et SmartBudget.

Læg budget

Få overblik over, hvilke forsikringer en familie bør have.

Læs mere

Beregn, hvad du kan købe bolig for.

Gå til beregneren

Hvad koster det at få et barn?

Ifølge beregninger koster et barn cirka 1 million kroner, indtil de fylder 18 år. Husholdning, institutionspladser, boligudgifter og fritidsaktiviteter er bare nogle af de udgifter, som følger med et barn. 

I starten skal du budgettere med babyudstyr, men nye behov vil løbende melde sig. Samtidig betyder barselsorlov, at man som par får en lavere indkomst i den periode, man ikke arbejder.

Et barn ændrer forbruget

På grund af de mange nye udgifter kan det være en god ide at justere sit forbrug. Nogle vælger at holde deres månedlige udgifter lave ved for eksempel at bo et billigt sted.

Man kan godt komme til at dagdrømme om mere plads og en have, men vælger man at bo billigt frem for at købe et dyrt hus og leve på grænsen til, hvad økonomien kan bære, giver det lidt mere luft. 

Har man lave, faste udgifter, kan man selv påvirke de øvrige udgifter rigtig meget ved for eksempel at købe meget af babyudstyret brugt, gå mindre på restaurant og mødes hjemme hos venner i stedet.

3 gode råd til din økonomi

Så meget koster det at være på barsel

Nedenfor finder du et eksempel på, hvad det koster at være på barsel. I eksemplet tager vi udgangspunkt i i parret Lea og Søren. Lea er advokat, mens Søren er skolelærer. Barsel koster Lea og Søren 7.214 kr. før SKAT hver måned under barslen.

Beskæftigelse Månedsløn Fordeling af barsel Uger med løn

Uger 
med dagpenge

Indtægt under barsel Normal indtægt Indtægts-nedgang
Lea, advokat 39.000 kr. 38 18 26 270.805 kr. 342.263 kr. 71.459 kr.
Søren, skolelærer 29.000 kr. 14 8 6 78.660 kr. 93.764 kr. 15.105 kr.

Mor har ret til orlov med løn i 4 uger før forventet termin og 14 uger efter fødslen. Far har ret til orlov med løn i 2 uger umiddelbart efter fødslen og yderligere 6 uger derefter (inden for de første 46 uger efter fødslen). Derudover har parret 32 uger, som er dagpengeberettigede, og som frit kan deles mellem dem. Parret er altså samlet væk fra arbejdspladsen i 52 uger.

Guide til børne- og barselsdagpenge

Du kan oprette en børneopsparing

Du kan vælge fx at spare 100 kr. op hver måned på en børneopsparing. Husk dog, at 100 kroner over en længere årrække vil miste værdi på grund af inflationen, så overvej, om du på et tidspunkt vil justere beløbet. 

Et barn kan være dyrt, men det er også dyrt for barnet at blive voksen. Tag fx kørekort, studieudgifter og etableringsomkostninger.

Med en børneopsparing kan du hjælpe dit barn godt på vej. En børneopsparing kan oprettes til børn mellem 0 og 14 år, og du kan indbetale op til 3.000 kr. årligt eller 36.000 kr. i alt i opsparingsperioden. Opsparingen er bundet i mindst 7 år og kan udbetales, når barnet fylder 14 år og senest, når barnet fylder 21.

Det betaler sig at starte tidligt. Du kan vælge at spare op i værdipapirer eller som et kontant indestående med fast eller variabel rente. Afkastet er skattefrit, og jo tidligere du indbetaler, desto mere kan opsparingen alt i alt nå at vokse.

Både forældre og bedsteforældre kan indbetale på en børneopsparing, men barnet kan kun have én børneopsparing i alt.

Sådan kommer du i gang med børneopsparingen