Prøv vores populære boligberegnere
Se, hvor meget du cirka har råd til at købe bolig for, eller beregn, hvad det vil koste om måneden at finansiere din drømmebolig.
Godt at vide når du er klar til at købe bolig
Her er en række tips til dig, der er klar til at købe bolig.
Vigtige overvejelser
Når du køber ejerbolig, skal du kunne lægge mindst fem procent af boligens værdi i udbetaling. Du kan finansiere op til 80 procent af boligens værdi med et realkreditlån, og resten med et boliglån som fx BoligLån Køb.
Fordelingen ift. at finansiere en ny ejerbolig vil derfor ofte se således ud:
- 80% realkreditlån
- 15% boliglån
- 5% egen udbetaling*
*Udover de 5% til udbetaling på boligen skal du også betale handelsomkostninger som fx omkostninger til advokat, købermægler, skøde mv.
Andelsboliger finansieres med særlige AndelsBoligLån.
Læs også: Hvad er et realkreditlån?
Et realkreditlån bruges ofte til at finansiere et boligkøb. Hvis du vil læse mere om, hvad et realkreditlån er, så klik her.
Når du skal optage et realkreditlån, bliver du stillet over for nogle valg. Du skal fx vælge, om du vil have fast eller variabel rente, og om du vil afdrage på lånet med det samme eller tage nogle år med afdragsfrihed. Der er fordele og ulemper, uanset hvad du vælger.
Fast rente er mere sikker, for så kender du renten i hele lånets løbetid.
Variabel rente er som regel billigere, når du optager lånet, men fordi renten ikke er låst, risikerer du, at den stiger til et højere niveau end den faste rente, du kunne have fået.
Læs mere: Fast- og variabel rente
Hvis du ikke betaler afdrag, kan du reducere dine månedlige udgifter i en periode, fordi du så kun betaler renter. Men før eller siden skal du betale lånet tilbage, og så kommer du til at betale mere hver måned, fordi du nu har kortere tid til at betale det samme beløb.
Hvis du betaler afdrag, betaler du af på lånet, og man siger, at du sparer op i din bolig. For når du betaler af på lånet, kommer du til at skylde mindre og mindre, mens din bolig (forhåbentlig) er mindst det samme værd. Hvis du sælger boligen, vil du få penge i hånden.
Læs mere: Lån med eller uden afdrag
Bedst i test på realkreditlån hos forbrugerrådet Tænk Penge
I Nykredit får du dit realkreditlån gennem Totalkredit. I 2021 har Forbrugerrådet Tænk Penge testet realkreditlån og konkluderer at Totalkredit er klart billigst. Derfor tildeles Totalkredit stemplet ’Tænk Anbefaler’.
Et boliglån finansierer det, som udbetalingen og realkreditlånet ikke gør.
Når du køber en bolig, skal du som udgangspunkt selv betale 5 procent af boligens pris – det er et lovkrav. De resterende 95 procent kan du låne.
Du kan finansiere op til 80 procent af din boligs værdi med et realkreditlån og den resterende del med et boliglån, som er et banklån med variabel rente. Som førstegangkøber kan du vælge at finansiere med vores BoligLån Køb. Med BoligLån Køb får du et af markedets mest attraktive boliglån, samtidig med at du kan få ydelsesfrihed i op til 12 mdr. Så får du som førstegangskøber tid til at få økonomien på plads efter dit boligkøb. Dine muligheder for ydelsesfrihed kommer an på din økonomiske situation og aftales med din rådgiver.
Du kan også finansiere den sidste del med et PrioritetsLån, som er et fleksibelt lån med en tilhørende indlånskonto, hvor pengene fra lånet bliver sat ind.
Tag gerne en snak med en bankrådgiver, der kan fortælle mere om dine muligheder. Husk, du altid kan ringe til os på 70 10 90 00.
Er du klar til at dykke ned i tal og tabeller, og vil du vide, hvordan renter og kurser ser ud netop nu? Siden her er for de mere hardcore boligkøbere.
Når du er klar til at optage dit realkreditlån, vil din bankrådgiver tale med dig om kursen på de obligationer, der ligger bag ved lånet. Jo tættere på 100 kursen er, desto mere gunstig er den, og jo bedre pris får du på dit lån. Men kursen skifter hele tiden, så du kan vælge at kurssikre. Det betyder, at du låser kursen på et bestemt niveau, så du er sikker på, at den i hvert fald ikke bliver dårligere, på den tid der går, fra at du beslutter dig for at optage lånet, og indtil lånet går igennem. Det heder også en fastkursaftale. Du betaler et gebyr til banken for at kurssikre.
Kursskæring er egentlig et gebyr. Nogle gange kaldes det også kurstillæg eller kursfradrag, for at gøre det hele lidt mere forvirrende. Kursskæring fungerer ved, at realkreditinstituttet tillægger eller fratrækker en fast sats, fx 0,2 kurspoint, fra den kurs, som realkreditinstituttet selv handler obligationerne til på markedet. Hvis realkreditinstituttet i eksemplet her handler obligationerne til en kurs på 98 for at finansiere dit lån, vil kursskæringen betyde, at du få en kurs på 97,8 – altså lidt mindre gunstig end markedsprisen.
Når du skifter bolig, skal du normalt kontakte både ejendomsmægler, realkreditinstitut, advokat, bank og måske også en byggeteknisk konsulent. Med køberrådgivning får du det hele samlet.
Når du skal til dit første møde med banken for at tale om lån til bolig, vil rådgiveren som regel bede dig have en række dokumenter med og have lavet et budget på forhånd. Det er alt sammen for at få dig hurtigere igennem boligkøbet. Du skal typisk:
- Have dit MitID/NemID klar
- Finde dine tre seneste lønsedler
- Have en oversigt over alle dine nuværenmde konti og evt. depotoversigt
- Have lagt et budget over nuværende udgifter (hent skabelon her)
- Lave en oversigt over eventuel gæld (forbrugslån, su-lån, billån m.m.)
- Hente dine pensionsoplysninger på Pensionsinfo.dk
- Finde skatteoplysninger for de to foregående år på Skat.dk
- Dokumentation for eventuel opsparing i nuværende budget i form af kontoudskrifter for de seneste 6 måneder
Har du problemer med at finde én eller flere af oplysningerne ovenfor, så bare tag det rolig. Vi hjælper dig med at få styr på det hele på vores møde.
Overvej også gerne om du har andre behov inden for den nære fremtid, som banken kan hjælpe dig med. Fx hvis du ved, at I skal spare op til eller låne penge til at holde bryllup, købe bil eller renovere boligen for et større beløb.
Måske ved du allerede, når du køber din nye bolig, at du får brug for penge til at renovere den. Så er det oplagt at få finansieringen på plads med det samme, når du optager lånet i huset. Du fx kan låne penge på superattraktive vilkår, hvis du vil energirenovere, fx isolere eller skifte varmekilde eller vinduer.
Hvor langt er du med dit første boligkøb?
Klik dig videre nedenfor og få tips og gode råd til dér, hvor du er.
Tag en snak med os – det er helt uforpligtende
Vi vil gerne hjælpe dig med dit boligkøb! Du forpligter dig ikke til noget ved at tage en snak med en af vores rådgivere. Tal med os, hvis du har brug for at vide, hvor meget du kan købe for, eller for at høre, hvordan du får et lån. Vi ved, at det kan føles lidt overvældende at snakke med banken. Men bankfolk er også en slags mennesker, og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at hjælpe dig, indtil du står med nøglerne til din nye bolig – og efter.
Få mere inspiration
Se, hvor meget du får i ForeningsFordele
Vi er ejet af en forening, og derfor kan du som kunde få særlige fordele - vi kalder det ForeningsFordele. Overskuddet fra foreningen giver vi nemlig tilbage som rabatter og tilskud til alle de kunder, der kan få ForeningsFordele. Og som kunde får du helt automatisk de ForeningsFordele, der knytter sig til dit kundetilbud.