Juridiske begreber du skal kende inden brylluppet

Inden I gifter jer, er det en god idé at få overblik over de juridiske forhold, der ændrer sig, når I bliver gift. Det kan have økonomiske konsekvenser for jeres privatøkonomi. Vi har samlet de vigtigste punkter, der er gode at kende.

Par der bliver gift

Ægteskab medfører delingsformue

Når I bliver gift, får I automatisk formuefællesskab – også kaldet delingsformue. Det betyder, at jeres fælles formue bliver opgjort og fordelt ligeligt mellem jer, hvis I går fra hinanden. Har du for eksempel opsparing og bil, skal værdien af både opsparing og bil opgøres i kroner og øre ved en skilsmisse, og din ægtefælle skal have halvdelen. Omvendt får du også halvdelen af din ægtefælles værdier ved en skilsmisse. 

Du kan råde over din egen formue, som du kom med ved indgåelsen af ægteskabet – det kaldes særråden. Det betyder, at du råder over det, du selv indbringer før og efter du bliver gift. Du kan derudover godt eje ting sammen, som I erhverver jer i fællesskab som for eksempel bolig, bil o.lign.

Ungt par med hundehvalp

Hvad skal være en del af formuefællesskabet?

Selvom I har delingsformue, hæfter du som udgangspunkt ikke for din ægtefælles gæld. Du hænger kun på gælden, hvis du selv har været med til at stifte den, for eksempel ved at købe fælles bolig, hvor I begge står på skødet, eller hvis du på anden vis har påtaget dig gælden. 

Med en ægtepagt om særeje kan man aftale præcis, hvad der skal, og hvad der ikke skal være en del af formuefællesskabet. Det er typisk relevant for par, hvor den ene har en betydeligt større formue end den anden, eller hvis den ene part har en virksomhed, som man ikke ønsker, skal være med i formuefællesskabet.

Vil I vide mere om ægtepagt, delingsformue og særeje, kan I kontakte en advokat eller vores samarbejdspartner TestaViva.

Ægtepagt

En ægtepagt er en skriftlig juridisk bindende aftale mellem ægtefæller. Aftalen bestemmer, hvem der ejer hvad, og hvordan eventuelle værdier fordeles i tilfælde af skilsmisse, samt hvem der hæfter for eventuel gæld. Hvis I ikke skriver en ægtepagt, får I automatisk delingsformue, som betyder, at alt I ejer hver især og sammen, både nu og fremover, deles lige ved skilsmisse. 

Testamente

Et testamente er et juridisk bindende dokument, der afgør, hvem der arver efter dig. Du kan frit testamentere tre fjerdedele af arven. Resten skal ifølge arveloven gå til børn, børnebørn osv. Kontakt en advokat og få hjælp til at udarbejde testamentet.

Det skal man være opmærksom på som ægtepar

I hæfter ikke automatisk for hinandens gæld som ægtepar. Uanset om gælden er stiftet før eller efter, I er blevet gift, hæfter man kun for den gæld, man selv har stiftet. Gæld, I stifter i fællesskab, hæfter I begge for. Også efter en eventuel skilsmisse.

Der kan dog være enkelte undtagelser for, hvornår man hæfter for ægtefællens gæld.

Læs mere her

Det er en god idé at undersøge, hvordan lige præcis jeres økonomi bliver påvirket skattemæssigt, når I er blevet gift. Det kan nemlig variere afhængigt af jeres indkomst. Samtidig er der en række skattemæssige fordele, I kan få gavn af. 

Læs mere her

Når I bliver gift, er det en god idé at gennemgå jeres pensionsopsparinger og forsikringer, så de er tilpasset jeres nye situation. På den måde sikrer I jer økonomisk, hvis den ene mister sit job, bliver syg eller at I af anden årsag mister en indtægt.

Tag temperaturen på din pensionsopsparing med Nykredit Pensionstjek

Arveforholdene ændrer sig, når I bliver gift og får I, eller har I børn, vil det også have betydning for, hvem der arver efter hvem. Derfor er det en god idé at overveje, hvordan arven skal fordeles, så I sikrer hinanden og jeres nærmeste økonomisk. Det kan I blandt andet gøre med ægtepagter og testamente. Nedenfor er en oversigt med arvereglerne kort fortalt. 

Læs mere om arv og testamente

Er I en moderne familie med dine og mine børn, kræver det ekstra omhu at få papirerne i orden, når I bliver gift.

Læs også: Få overblik over økonomien i den sammenbragte familie

Læs også: Sådan er arvereglerne for sammenbragte familier

Hvem arver ifølge arveloven?

Arveloven dikterer, hvem der arver efter dig, medmindre du har oprettet testamente.

Ugift med børn

Børnene alene arver efter dig, og er børnene under 18 år, skal arven forvaltes efter særlige regler. Arven kan ikke anvendes til at sikre, at familien kan blive boende i den eksisterende bolig.

Gift med børn

Børn og ægtefælle arver en halvdel hver, og er børnene under 18 år, skal børnenes arv opgøres og forvaltes efter særlige regler. Den efterladte ægtefælle kan dog vælge at sidde i uskiftet bo, men arven til børnene skal opgøres, hvis han eller hun vælger at gifte sig igen.

Ugift uden børn

Afdødes forældre eller deres arvinger arver den fulde formue.

Gift uden børn

Den efterladte ægtefælle arver.

Ugift uden børn

Afdødes forældre eller deres arvinger arver den fulde formue.

Gift uden børn

Den efterladte ægtefælle arver.

Kom godt videre

I skal giftes

Få gode råd om, hvordan I får styr på økonomien, når drømmebryllup og budget skal forenes.

Økonomien som ægtepar

Når I bliver gift, betyder det, at I bliver fælles om visse dele af hinandens økonomi. Det er derfor en god idé at lave aftaler om jeres økonomi i fællesskab og lægge et budget.

Familien bliver forøget

Når familien vokser med en lille nyfødt, vil det påvirke privatøkonomien. Mange har en lavere indtægt under barslen, og samtidig er der pludselig flere udgifter.